Lad udsatterådet leve

Jeg har læst, at man i Frederikshavn kommune, på foranledning af de borgerlige i byrådet, vil nedlægge udsatterådet, alene fordi rådet ikke er lovpligtig?

Det er muligt at de ærede politikere, som stemmer for at nedlægge udsatterådet, mener de skaber en besparelse til kommunen. Jeg spørger, hvori ligger der en besparelse, når et organ består af blandt andet frivillige, ulønnede borgere? Mennesker som taler de udsattes sprog.

Der er nogle, politikere og andre offentlige medlemmer af udsatterådet som får løn fra deres arbejdsplads for at deltage i arbejdet i udsatterådet. Rådet består blandt andet af frivillige borgere, som ved siden af rådet f.eks. har taget en uddannelse som Peermedarbejder. Og i deres daglige virke arbejder med udsatte borgere, mennesker i misbrug som søger hjælp for at komme fri af deres misbrug.

Disse er guld værd for udsatterådet, i og med at disse mennesker kommer med egne levede erfaringer, og ad den vej er klædt på til at råde kollegerne i udsatterådet omkring tiltag, som er til debat, ud fra et synspunkt dannet af levede erfaringer.

Dette er ikke et slag for at nogen er bedre stillet til at løse opgaven end andre, på ingen måde. Mit indlæg er affødt af det triste i budskabet om, at nogen, i ramme alvor, har siddet og tænkt over hvad man kan spare ved at nedlægge et organ som udsatterådet.

Tænk lige over de ord. ”Hvor meget kan vi spare ved at nedlægge udsatterådet, i kroner og ører?”

På dansk bliver det i min verden til, vi skal spare på dem, der alligevel ikke har en stemme, der taler deres sag. Udsatterådet taler de udsattes sag, at nedlægge udsatterådet svare til de berømte ord om at tisse i bukserne for at få varmen i fyrre graders frost.

Det skriger til himmelen i min verden, at man afmonterer et solidt værktøj blot for at lade en anden håndværker montere noget som er ringere end det første. Pengene er ikke sparet ved at nedlægge udsatterådet. Alt man gør er at flytte opgaverne som udsatterådet beskæftiger sig med til en anden kasse, som er lovgivningsmæssig pålagt kommunen at betale til.

Jeg kan godt frygte, at de ærede politikere går med en våd drøm om at give Jobcentret en ny, og meget umenneskelig opgave, nemlig opgaven med at få de udsatte til at tage et arbejde og blive selv-forsørgende. Hvordan ville Jeppe være i stand til at høste grevens korn, når Jeppe ikke kan komme igennem én dag uden at bedøve sig selv, og ad den vej glemme at livet kan gøre ondt?

Ingen er født med en guldske i måsen. Måske det er værd at huske de gamle ord: ”Hovmod står for fald!” Det er så forbandet nemt for eksempelvis den borgerlige side af byrådet at pege på de udsatte. Vi er så hurtige til at dømme de udsatte. Bumsen på bænken. Men husk, for din egen skyld, at vi alle sammen blot er et par uheld eller nogle svigt fra selv samme bænk. Verden er fuld af skæbner, hvem siger, at du ikke selv kan havne i ”sølet”?

At have styr på sit liv er prisværdigt. At sikre hjælp til andre, mindre bemidlede er glorværdigt.

Alle har vi det moralske kompas. Det fungerer godt for flertallet iblandt os. Men som i så mange andre sager i livet, så findes der nogle for hvem det moralske kompas er i udu. Det at have et moralsk kompas som er i uorden må siges at være op ad bakke. Det er heller ikke så meget det, jeg har tænkt mig at skrive om. Det moralske kompas kan man med øvelse finjustere så tilværelsen igen bliver tålelig.

Man kan, efter min mening ikke isolere det moralske kompas fra den mentale vægt. De to er to sider af samme sag. Men der findes tilfælde, hvor det moralske kompas er i topform, men den mentale vægt er i ubalance. Dette synes som oftest at være hos mennesker som tillige har problemer med misbrug, eller er udfordret af psykisk sygdom. Her kan den mentale vægt være ustabil, og skifte fra balance til uligevægt på et splitsekund.

Jeg har tænkt mig at påstå, at alle mennesker har ”Den mentale vægt” i deres rygsæk. Måske især for misbrugere er denne vægt både en velsignelse og en forbandelse.

Ens moralske kompas kan sagtens være velfungerende, hvor den mentale vægt ikke kan finde et balancepunkt.

Er du udstyret med et misbrug af rusmidler, så er du som oftest udfordret på den mentale vægt, ikke mindst på brugen af den.

Jeg er så privilegeret at jeg får lov til at arbejde med mennesker, som lever på samfundets skyggeside. Det er misbrugere, for hvem det største ønske er at komme ud af deres misbrug. For alt for mange er det dog en meget hård og til tider ulige kamp.

Jeg har set folk kæmpe i årevis for at få styr på deres forbrug, eller kampen for helt at kvitte misbruget. Ofte er det, at de er menneske den største hindring de møder i kampen for ædruelighed, eller frihed fra andet misbrug.

Mit grundlag for at arbejde med misbrugere er at jeg selv har været fri af enhver form for misbrug i snart 23 år. Jeg kender vejen til frihed fra misbrug, jeg har gået den vej selv.

Det sværeste ved at være i kamp for at stoppe et misbrug er vores måde at tænke på. Alle som bor og lever i Danmark kender til, og mange lever under Janteloven. Denne forbandede ”lov” med hvilken vi dømmer os selv og hinanden.

Tænker du, at det handler om rygrad for at stoppe et igangværende misbrug, så taler du hovedløs tale. Intet menneske har, på noget tidspunkt sat sig ned og bestemt sig for at nu ville de være misbruger. For det ér da et hammerfedt liv. Du kan godt selv høre det, ikke?

Jeg mener, at det første vi som rådgivere omkring det at forlade et misbrug må gøre, er at ”lære” folk om ”Den mentale vægt”. Her tænker jeg, at det er let nok at mene at det bare handler om at lade den vante tankegang vinde.

Dine tanker er din egen værste fjende. Hvilket jeg ikke har til nød at fortælle dig. Jeg husker selv de utallige gange jeg har lovet mig selv, at NU stopper jeg mit misbrug.

Jeg er lidt atypisk, for jeg stoppede helt da det for alvor gik op for mig, at jeg faktisk kan sø af det jeg havde gang i. heldigvis stoppede jeg i tide.

Også jeg har været turen igennem Anonyme Alkoholikere og de 12 Trin. Jeg tager ikke munden for fuld når jeg siger, at netop det at tilslutte mig AA-fællesskabet har været det, som har reddet mit liv. Men det er ikke mig det her handler om.

Tænk dig et tilfælde hvor du som misbruger allerede har rakt ud efter flasken. Du VED, hvad der vil ske, skulle du vælge at sætte flasken for munden og drikke indholdet. Her er det så jeg vil opfordre dig til lige at tænke.

Det at stå med flasken for munden indebærer et bevidst valg. Du kan vælge at drikke indholdet, eller du kan vælge at sætte flasken fra dig uden at have drukket af den. Det er et valg du træffer.

Du VED hvad der sker hvis du drikker. Så nulstiller du dig selv for gud ved hvilken gang. Og dit ønske om at opnå frihed fra misbruget ligger i vasken.

Her er det så at jeg vil mene, at den mentale vægt kommer ind. Det er her, hvor du står med flasken i hånden at du bør overveje, HVAD der kommer ud af at gennemføre bevægelsen fra hånden til munden? Du bliver beruset, skulle du vælge at drikke indholdet af flasken. Men du havde et valg: Du kunne drikke lortet eller hælde det ud i vasken. Drak du, valgte du at ignorere alle de advarsler du til daglig bliver præsenteret for.

Jeg beder dig ikke om at stoppe med at drikke. Det har jeg ikke nogen ret til. Du ved selv, hvad sprutten gør ved dig, og du véd at skidtet er farligt og med tiden, ved fortsat misbrug vil koste dig livet.

Hvis du havde valgt at lade skidtet stå, og ikke drikke af det, så havde du, ubevidst, valgt det, som er sundest for dig.

Men det er ikke kun ved tanker om sprutten, eller hvad dit stof er vi kan tale om valg. ”Den mentale vægt” er i gang 24/7/365 og du bestemmer selv, hvor ofte den vægt bliver din ven.

Vægten har to poler, når vi taler om dine tanker: Positiv og negativ. Det er DIG der fordrer vægten, og dermed dine tanker i det daglige. Tænker du positivt vil dine valg på vægten også være positive. Det modsatte for de negative tanker.

”Hemmeligheden” ved den vægt er, at husker du at fodre den med positive tanker, så svinder din trang til at vælge at drikke alkohol eller tage stoffer betragteligt. Valget er dit: Vil du fodre minussiden af vægten eller søger du balance på vægten. Det hele er kun op til dig.

Gør dig selv den tjeneste at tænke positivt om dig selv. Og du vil se dine valg langsomt skaber positiv fremgang i dit liv. Elsk dig selv før du elsker andre.

“I nat havde jeg en drøm. Jeg drømte at jeg vandrede langs stranden sammen med Gud, og tværs over himlen glimtede scener fra mit liv. I disse scener bemærkede jeg to par fodspor i sandet. Det ene tilhørte mig, og det andet Gud.

Da den sidste scene af mit liv glimtede forbi os, kiggede jeg tilbage på fodsporene i sandet. Jeg bemærkede også, at det var i de mest ulykkelige stunder i mit liv, der kun var ét par fodspor i sandet. Dette bekymrede mig virkelig, og jeg spurgte Gud;

“Gud, du sagde, dengang jeg besluttede at følge dig, ville du vandre med mig hele vejen, men jeg har bemærket, at gennem de mest problemfyldte perioder af mit liv, er der kun ét par fodspor i sandet. Jeg forstår ikke hvorfor du forlod mig, da jeg behøvede dig mest.”

Gud svarede; “Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og vil aldrig forlade dig. Heller ikke i dine perioder af lidelser og prøvelser forlod jeg dig. Der hvor du kun ser ét sæt fodspor, det var der, jeg bar dig.”

Den vej må og skal starte med at du lader den første genstand/bajer/pibe/bon eller fix stå urørt hen. Livet er ikke til for at dope sig fra det. Det er til, fordi det skal leves på fuld hammer.

Men med fuld hammer mener jeg ikke den første skid på dagen, den første af nogen som helst form for stemnings-ændrende substans. Det være sig bajeren, dopet, klumpen eller pumpen. Hold dig fra den første ”genstand”. Lige meget hvad dit foretrukne stof end er.

Jeg har lavet dette skriv fordi jeg sidder og tænker på alle dem, som ikke har hørt, at det godt kan lade sig gøre at komme ud af det med livet i behold.

Min erfaring er bygget op gennem 22 år og 6 måneders uafbrudt ædruelighed. Ikke én gang har jeg taget et tilbagefald. Jeg har ikke haft én genstand hældt i mig gennem alle de år.

Det siger jeg ikke for at fremstå hellig eller frelst. Apropos Frelst, så er det et oldnordisk ord som oversat blot betyder ”Fri Af Lænker!” Og det må du sande, jeg ér, med den store ædruelighed bag mig.

Du så mig ikke drikke en genstand i går. Du ser mig ikke drikke en i dag, ej heller i morgen får du et sådant syn at se.

Hvordan kan jeg sige det så sikkert? Fordi jeg, om nødvendigt, er nede og tælle timer, måske endda minutter for at undgå at gribe til at snuppe den første drink.

Alkohol var mit stof. Jeg har prøvet hash, men blev så forbandet syg at jeg ikke rørte skidtet igen. Har ikke været tæt på at blive skæv siden den 25 april 2003, hvor jeg havde min sidste brandert på. Jeg var så fuld, at jeg blev kørt til udpumpning på sygehuset i Åbenrå. Jeg har ikke rørt en dråbe siden engang i april 2003. Har smagt en bajer én gang efter den 28 april 2003. har ikke været fuld siden den 28 april 2003, hvor jeg havde min første ædru dag.

Jeg var indlagt, og blev trappet ud af den brandert jeg havde på da jeg blev indlagt. Det tog mig tre dage at blive ædru efter min sidste druktur den 24 april 2003. Og har på ingen måde tænkt mig at glemme, hvor jeg kommer fra. Jeg bliver flere gange om ugen mindet om konsekvenserne ved drikkeriet. Jeg arbejder på et misbrugs-center, hvor alle former for misbrug behandles. Et misbrug er et misbrug, uanset hvad der er dit foretrukne stof. Husk på, alkohol er også et stemnings-ændrende rusmiddel. Folk dør af at være alkoholikere, uden evne til at være ærlige overfor sig selv.

Sandt af sige. Går du oppe hos os, BCF, så er jeg ikke ligeglad med om du drikker. Jeg er ligeglad med om du vælger ikke at følge de råd, vi som behandlere kan diske op med. De ting vi siger, siger vi fordi det alt sammen har hjulpet os selv til at holde os fra rusmidler. Af enhver tænkelig art.

Jeg skriver ikke dette for at spille smart. Dybest set, når sandheden skal på bordet, så kan jeg jo være kold overfor om du vælger at drikke dig ihjel. Det er ikke mit ansvar, det er DIT. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er påvirket af det, hvis et menneske jeg har været med til at vejlede alligevel vælger at fortsætte til den visse død indtræffer. Det er ikke mig, som ligger med umenneskelige smerter fordi lever og nyrer er stået af. Alkoholdøden er nok den mest smertefulde død nogen kan gennemgå.

Hvorfor, når din fornuft nu siger til dig, at du også burde stoppe med at indtage dit stof, så alligevel bliver du ved, for det med at dø af druk rammer kun bumsen på bænken. Det er lige så sikkert som amen i kirken at fortsætter du dit misbrug, så BLIVER det dig der dør af misbruget.

Jeg var millionær hvis jeg havde lige så mange penge som antal gange jeg har hørt ordene: ”Det sker ikke for mig. Se ham på bænken, han er da mere alkoholiker end mig!”

Okay – Jeg er ked af at må fjerne din vildfarelse. Du ER lige så meget alkoholiker som bumsen på bænken. Bumsen på bænken er blot langt mere modig og ærlig en du. Bumsen på bænken HAR truffet en beslutning om aldrig igen at skjule sig og skamme sig over egne valg.

Nu vil du så råbe, at du bestemt ikke selv har valgt at blive alkoholiker. Jo, du har. Det er bare ikke et bevidst valg du har truffet. Dit valg blev truffet allerede i det øjeblik du opdagede virkningen af sprutten. Jo, bajeren er også sprut. Den første lykkefølelse du oplevede ved din allerførste drink er den følelse du stadig, den dag i dag, jagter, og nærmest er villig til alt for at opnå den lykkefølelse igen. Trist, for du vil aldrig finde den lykkefølelse igen, lige meget hvilket stof du forsøger med.

har du et misbrug, så vær i det mindste ærlig omkring det. DU er den eneste der tror på, at ingen andre ved at du har et misbrug. Tro mig, alle omkring dig ved, at du har et misbrug. Og det véd du også selv at de ved, hvis du har bare en flig af ærlighed i dig.

Verden er ikke dum, selv om du er af den overbevisning at du er den eneste der ved, at du drikker eller har et andet misbrug. Det er bare ikke deres opgave at fortælle dig, at du har et problem, du nødvendigvis MÅ begynde at tage alvorlig. I det mindste hvis du går med planer om at opnå at få din velfortjente folkepension, når du bliver så gammel at du er berettet til at modtage den.

Kun du ved, ud fra graden af dit misbrug, om din krop holder længe nok til at du FÅR den pension.

Se dig omkring. Verden er fyldt med gode mennesker. Hvorfor ønsker du dig så væk fra det hele? Bild dig ikke ind, at du er den kloge i spillet. De véd godt at du har et problem som kræver hjælp, det er bare ikke din partner eller din familie der skal hjælpe dig. Det er først og fremmest dig selv.

Kun DU kan forhindre at DU rækker ud efter den næste genstand, eller det næste fix.

Al forandring i livet kræver ”Det første skridt”.

Ønsket om at komme fri af det gamle liv - Ønsket om at træde ind i et nyt liv.

Ingen af de to ønsker lader sig opfylde uden at tage det første skridt.

Ingen form for forandring lader sig gennemføre uden jeg tager et skridt i retning af den forandring, jeg ønsker i mit liv.

Ønsker jeg at indlede et nyt kapitel i mit liv, er det nødvendigt, at jeg forlader det gamle liv, dog uden at tillade mig selv at glemme den lære, jeg fik med fra det liv.

Alt i livet tager tid. Det tager tid at nedbryde mig selv og mit liv. Et faktum, der ikke hersker tvivl om.

Men. Hvad er det, som gør, at intet menneske, med mindre det bliver tegnet og lagt frem for det, kan se, at bruger jeg et år på at nedbryde mig selv, må jeg forvente, at jeg også må bruge et år på at bygge mig selv op igen.

Har jeg nedbrudt mit liv, f.eks. med et misbrug, skal jeg regne med, at jeg skal bruge den samme tid, jeg var i misbrug i, på at gøre skaden god igen.

”Det lyder uoverskueligt”, tænker jeg. Tager jeg det første skridt, og indleder en rejse mod et nyt, og anderledes liv, vil jeg forbavses inden jeg kommer det halve af vejen. Forandringen kommer tidligt i processen, men det er sjældent jeg lægger mærke til, præcis hvornår forandringen begyndte.

Kommer jeg fra et liv, jeg ikke længere ønsker for mig selv, skal jeg virkelig rose mig selv i det øjeblik jeg tager det første skridt ud af det tidligere liv. Det vil tage tid før jeg kommer ovenpå igen. Men den værste dag i det nye liv kan ikke være så slem som den bedste dag i livet uden forandringen. Det gælder alle områder i livet.

Når jeg ikke kan overskue det første skridt ud af det gamle liv, må jeg overveje, om jeg ønsker smerten ved det liv, jeg ønsker at forlade, fortsætter, som altid, eller jeg tør slippe tøjlerne og stole på processen?

Jég tog det første skridt, og valgte at træde ud af et liv med et massivt misbrug.

Jimmy Frydkær Jensen

Respekt, forståelse og næstekærlighed er i højsædet.

Med dette i mente, er følgende et regelsæt, skabt for at alle kan føle sig tryg.
Censur er ikke en del af vores mindset, da vi tror på ytringsfriheden.

 Men vi beder alle begå sig med respekt og forståelse.

——————————————————–

Detaljer : Denne CoC skal alle brugere af sitet overholde.

– Vi vil ikke se mobning, eller had i vores forums.
– Vi ønsker at brugerne benytter sig af vores admins, i tilfælde af upassende opførsel. Så der kan blive taget hånd om det.
– Vi ønsker brugerne ikke lader følelserne tage overhånd. Så vi kan holde en civiliseret tone, og skabe et trygt og sikkert forum for alle vore medlemmer.

——————————————————–

Opførsel :

Vi ønsker at alle begår sig med pli, og manér, som er passende for et voksen og rationel menneske.

Formod positive intentioner : Da det ofte kan være svært at “høre” hvad den anden mener i toneleje, når det er skrevet, kan ens intentioner blive misforstået. Derfor ønsker vi at det der bliver læst, altid bliver tolket gennem en positiv optik. Sjov og spas, kan godt blive læst som værende noget andet, hvis læseren ikke kan høre tonelejet.
Respekter uenigheder : I alle diskussioner, og dialoger, kan mennesker ofte blive uenige. Ingen er ens, eller enige om alt. Verden ville være meget grå og kedelig, hvis dette var tilfældet. Så vi ønsker alle respektere hinanden, specielt dem de er uenige med. Det er ofte bedre at forlade en diskussion, frem for at hidse sig op.
Nye medlemmer : Med tiden vil vi alle blive “veteraner” og have erfaring. Derfor, ønskes det at vi er imødekommende, og varme overfor nye medlemmer, og i stand til at hjælpe dem til rette, på vores forum.
Vælg jeres ord med omhu : Ord kan såre nogen, og visse ting, som måske bliver sagt i sjov til en, kan være sårende for en anden. Så I bedes vælge jeres ord med omhu, og være forstående for, hvis nogen bliver lidt stødt af en ting, der er blevet skrevet.

——————————————————–

Uacceptabel opførsel : Medlemmer får et godt ry, når de begår sig med respekt og forståelse. De, som ikke forstår at begå sig, som opfører sig upassende vil derfor miste deres ry. Og kan i værste tilfælde, medføre en udelukkelse fra fællesskabet.

Mobning : Ingen værdsætter, eller respektere en bølle. At udsætte andre for upassende opførsel og sprog, kan være meget skadeligt, og vil derfor ikke blive tolereret.
Fornærmelser : Vær venlig ikke at fornærme andre. Selv om det er venligt, og i sjov, forbeholdes dette det virkelige liv, hvor intentionen (Sjov) kan høres i tonelejet, og ingen misforstår det som noget negativt.

Private information : Personlige oplysninger, bør på ingen måde gøres offentlig på vores forum, da disse kan læses, og misbruges, af mennesker som ikke har hæderlige intentioner. Der er mange øjne som kan passere en post på et døgn.
Trusler : Trusler vil ikke, som i ALDRIG blive tolereret. I værste tilfælde kan de blive delt med politiet, og overladt til dem at forfølge.
Afviger : Vi tolerer ikke brugere, som benytter dette forum til sleske handlinger. Dvs – opfører sig upassende overfor andre brugere. Vi frabeder os al seksuel materiale, med mindre det er specifikt ment som humor, og taget i den ånd. Al seksuel promovering, som ikke er lovligt, vil blive delt med politiet, hvorefter det er i deres hænder, hvorvidt der skal tages affære.
Ophidse situationer : Vi ønsker ikke brugere ophidser andre i en given situation. Specielt ikke, hvis man deler noget personligt. Vi beder alle respektere at dette er et frit forum, hvor der skal være plads til alle.

——————————————————–

Rapportere upassende opførsel :

Hvis du oplever upassende opførsel på vores forum, bedes du venligst tage kontakt til vores Admin, og gerne nævne specifikt hvilken post og person, det drejer sig om, så der kan tages affære, og genskabe roen på forum.

Admin :
Jimmy : jimmy@jimmyfj.dk

Efter en rapport er indgivet, vil vores Admin tage kontakt til dig, og bede om yderligere information.

Det er dog muligt at ønske at forblive anonym, eller være anonym. I tilfælde af at sagen udvikler sig, kan det være svært at føre sagen videre uden vidnesbyrd.