Forum

AI Assistant
Tilbage hvor jeg va…
 
Notifications
Clear all

Tilbage hvor jeg var

1 Posts
1 Users
0 Reactions
13 Views
Jimmy Frydkær Jensen
Posts: 8
Admin
Topic starter
Translate
English
Spanish
French
German
Italian
Portuguese
Russian
Chinese
Japanese
Korean
Arabic
Hindi
Dutch
Polish
Turkish
Vietnamese
Thai
Swedish
Danish
Finnish
Norwegian
Czech
Hungarian
Romanian
Greek
Hebrew
Indonesian
Malay
Ukrainian
Bulgarian
Croatian
Slovak
Slovenian
Serbian
Lithuanian
Latvian
Estonian
(@admin)
Member
Joined: 2 years ago
[#31]

Tilbage hvor jeg var

Det gælder om ikke at tænke, at jeg gerne vil tilbage til den tid, der var, før jeg fik problemer med alkohol. Det er en lidt forkert tankegang, for jeg ønsker mig i virkeligheden tilbage til dengang jeg kunne tåle at drikke, og det er ikke det samme som at ønske sig et nyt liv uden druk eller stoffer. Alkohol og stoffer ér blevet problematiske og er nu et no-go.

Det er lovligt at drømme sig tilbage til en anden tid. Men den tid er også en tid, hvor jeg ikke vidste, at jeg ville løbe ind i problemer med alkohol, eller stoffer. At ønske mig selv tilbage til en tid, hvor jeg var uvidende omkring mit problemdrikkeri svarer til at drømme sig ind i en anden virkelighed. Det er at bygge et luftkastel, OG flytte ind i det.

Med den viden jeg besidder i dag, kan jeg ikke aflære mine problemer med hverken alkohol eller stoffer. Jeg kommer aldrig tilbage til en tid, hvor jeg kunne ”styre” det jeg indtog som rusmiddel.

I stedet for at ønske min tilbage til livet, hvor alkohol ikke var noget problem, kan jeg tænke, hvad jeg skal gøre for at acceptere min alkoholisme, og i stedet for at ønske mig tilbage, så sætte nye mål for hvordan jeg kan nå et mål, hvor tanken om alkohol ikke længere er en hindring for at fungere i en hverdag.

I stedet for at ønske at jeg kunne gå tilbage, så er det langt mere rationelt at indse, at intet menneske evner at gå tilbage og ændre fortiden til det, man gerne vil have den havde indeholdt, at problemdrikkeriet ikke udviklede sig og kom til at koste på alle parametre.

I stedet for at ønske mig tilbage til en tid, hvor jeg kunne tåle at drikke, så er det bedre for mig at tænke på, hvordan jeg kommer i mål med at leve med det faktum at netop jég udviklede alkoholisme og blev ramt af en tilstand, som kræver, at jeg er afholdende fra alkohol og stoffer.

Jimmy Frydkær Jensen

 


Share: