Det første skridt

Al forandring i livet kræver ”Det første skridt”.

Ønsket om at komme fri af det gamle liv – Ønsket om at træde ind i et nyt liv.

Ingen af de to ønsker lader sig opfylde uden at tage det første skridt.

Ingen form for forandring lader sig gennemføre uden jeg tager et skridt i retning af den forandring, jeg ønsker i mit liv.

Ønsker jeg at indlede et nyt kapitel i mit liv, er det nødvendigt, at jeg forlader det gamle liv, dog uden at tillade mig selv at glemme den lære, jeg fik med fra det liv.

Alt i livet tager tid. Det tager tid at nedbryde mig selv og mit liv. Et faktum, der ikke hersker tvivl om.

Men. Hvad er det, som gør, at intet menneske, med mindre det bliver tegnet og lagt frem for det, kan se, at bruger jeg et år på at nedbryde mig selv, må jeg forvente, at jeg også må bruge et år på at bygge mig selv op igen.

Har jeg nedbrudt mit liv, f.eks. med et misbrug, skal jeg regne med, at jeg skal bruge den samme tid, jeg var i misbrug i, på at gøre skaden god igen.

”Det lyder uoverskueligt”, tænker jeg. Tager jeg det første skridt, og indleder en rejse mod et nyt, og anderledes liv, vil jeg forbavses inden jeg kommer det halve af vejen. Forandringen kommer tidligt i processen, men det er sjældent jeg lægger mærke til, præcis hvornår forandringen begyndte.

Kommer jeg fra et liv, jeg ikke længere ønsker for mig selv, skal jeg virkelig rose mig selv i det øjeblik jeg tager det første skridt ud af det tidligere liv. Det vil tage tid før jeg kommer ovenpå igen. Men den værste dag i det nye liv kan ikke være så slem som den bedste dag i livet uden forandringen. Det gælder alle områder i livet.

Når jeg ikke kan overskue det første skridt ud af det gamle liv, må jeg overveje, om jeg ønsker smerten ved det liv, jeg ønsker at forlade, fortsætter, som altid, eller jeg tør slippe tøjlerne og stole på processen?

Jég tog det første skridt, og valgte at træde ud af et liv med et massivt misbrug.

Jimmy Frydkær Jensen